Del 2: SpotAJob – fortid, nutid og fremtid

SpotAJob Online er født
Da Most Wanted Recruiting fusionerede med SpotAJob, opstod SpotAJob Online som vores fælles selskab.

Vi er for tiden i færd med at versionere vores portaler til andre markeder, så SpotAJob får et mere internationalt tilsnit. Derved bliver vi også i stand til at finde kandidater fra andre markeder til et specifikt job. Tanken er, at hvis man er en dygtig php-udvikler, er det ikke så vigtigt om man snakker dansk, tysk eller spansk. Det vigtigste er, at man kan sin php.

Sociale Netværk
Et andet vigtigt element for os lige nu er den store udvikling som sker inden for sociale netværk. Det er vist ingen hemmelighed at Facebooks træk med at åbne op, så udviklere frit kunne lave applikationer, har kick-startet en bevægelse bl.a. de andre netværk. Lanceringen af Open Social har ikke mindst pustet til den ild. I SpotAJob kigger vi med interesse på udviklingen, som gør, at vi bliver i stand til at distribuere job-applikationer til de største netværk og “netværk af netværk” som Open Social kan siges at være.

Vi overvejer stadig hvad alt dette betyder for os. Mon det er helt omkostningsfrit at gå med i disse kolossale netværk 🙂

/Anders